Jeg er sikkert ikke den bedste til at besvare det spørgsmål, og jeg er helt sikkert ikke den med mest erfaring, men da mit svar til det spørgsmål engang var ja, ville jeg ønske, at nogen havde skrevet bare et eller andet, der tilnærmelsesvis gav mig et svar på tonsvis af mine spørgsmål.

Efter fem år, hvor stort set hver dag har budt på video- og computerspil, har jeg efterhånden selv fundet svarene. Det har ikke altid været let, det har altid været stressende, og så har det aldrig kun været en dans på roser. Men det er jo som bekendt ikke alle, der ved, hvad det indebærer, og eftersom flere håbefulde unge mennesker efterhånden er begyndt at kontakte mig for at høre, hvordan deres muligheder ser ud, kan jeg ligeså godt kaste lidt tanker ud omkring emnet. Hvem ved, måske kan det hjælpe nogen, som det ville have hjulpet mig engang.

DRØM: Spiljournalister får ALLE spil gratis HELE tiden

VIRKELIGHED: Nej, det gør vi desværre ikke. Anmelder-eksemplarer bliver godt nok sendt ganske gratis til os, da vi sådan set leverer en ydelse ved at anmelde dem for udgiverne, men det betyder ikke, at PR-repræsentanter snubler over hinanden, når de skal opvarte spiljournalister. Desuden kan man allerede nu godt opgive alt håb om at få fat i alle de store titler igennem et helt år. Hvis det er ens forudsætning, så er man gået grueligt galt. Hvis man som de fleste andre arbejder frivilligt, er der altid flere om buddet, og alle skal holdes glade. Det samme betyder også, at man ofte må tage til takke med mindre titler, måske endda satse på en specifik genre og så ellers arbejde sig imod enkle store titler, som man har en ærlig interesse i.

MIT TILFÆLDE: Har du læst overstående, ved du sådan set allerede, hvordan mit job som anmelder har set ud, især da jeg startede for fem år siden. Da jeg startede, var jeg en blandt mange frivillige på redaktionen, så jeg kunne langtfra vælge og pege. I stedet tog jeg til takke med en blandet landhandel, optjente lidt goodwill hos redaktøren og gjorde derefter opmærksom på mig selv, hvis der enkle titler, som jeg var specielt interesseret i. Man kan ikke være kræsen, og man skal ikke være kræsen. Ikke kun for at vise, at man ar arbejdsom, men også fordi det er den perfekte måde at lære lidt om alle genrer og måske endda opdage et par perler, man aldrig ville have nærmet sig, hvis man selv bestemte.

DRØM: Jeg kan blive rig på min hobby

VIRKELIGHED: Du kan blive rig, hvis du vinder i Lotto. Hvis du bliver spilanmelder, må du tage til takke med lommeuld. Det er åbenlyst, at der ikke er penge i jobbet, hvis man er frivillig, her må man i stedet tage til takke med gratis spil (hvilket alligevel kan spare en for mange penge i længden!). Er du dygtig og til tider heldig, kan du måske sikre dig et deltidsjob eller måske endda et fuldtidsjob, men det kræver engagement, talent og gå-på-mod.

MIT TILFÆLDE: Godt gættet, jeg lever ikke af at anmelde spil og har af gode årsager endnu ikke gjort det. Da jeg først startede, havde jeg et fuldtidsjob ved siden af, sidenhen blev det til universitetsstudie på fuldtid, hvor jeg var så heldig, at der var behov for en nyhedsskribent på redaktionen. Det betød, at jeg havde sikret mig et studiejob, men langtfra med den hyre, som man kan få igennem andre studiejobs, og så er anmeldelser stadig frivilligt uden betaling. I stedet har jeg glæden af at have min passion som studiejob, imens jeg læser mod en bachelor på universitet. Med andre ord:

Studie (20 timer) + studiejob (20 timer) + frivilligt arbejde med anmeldelser (10 timer) = 50 timers arbejdsuge – og så skal der desuden være plads til det, som de dødelige kalder et socialt liv.

Hårdt? Tja, når man følger E3 eller konferencer fra Japan midt om natten, så er det vanvittigt at have et liv ved siden af, men hvis det er noget, man brænder for, så glæder man sig til det hver evig eneste gang.

DRØM: Jeg er vild med spil, ergo er jeg perfekt som spiljournalist

VIRKELIGHED: Du kan nå langt med en god portion viden og entusiasme om spil, men hvis du har tænkt dig at gøre karriere som spiljournalist, kræver det mere end bare en nørds leksikon. Kan du sætte komma? Kan du stave? Kan du skrive interessant? Kan du håndtere PR-folk, når de ånder dig i nakken? Kan du håndtere mig, når jeg presser på med en deadline eller er utilfreds med et stykke arbejde, som du selv mener, at du har lagt hele sjælen i? Hvis du kan svare ja til de spørgsmål, så har du formentlig en god chance for at kunne udvikle dig til det, som det kræver, men der er stadigvæk lang vej igen. Formentlig vil du faktisk opleve, at du helt mister lysten til at være spiljournalist, fordi det viser sig at være noget helt andet end forventet. Hvis lysten kommer igen, fint! Hvis ikke, så gør dig selv en tjeneste og lad spillene forblive en uskyldig hobby, som dit hverdagsliv ikke afhænger af.

MIT TILFÆLDE: Jeg var og er vild med spil, men jeg er ligeså vild med at skrive, og det er sikkert derfor, at jeg laver, hvad jeg laver. For mig ville det være fint kun at spille de titler, som jeg har interesse i, når de udkommer, men nu kan jeg tilfældigvis kombinere to ting, som jeg er glad for, og det er jo i sig selv fedt. Det har dog ikke været så let, som jeg havde regnet med, og jeg takker mig selv for at have lært noget i dansktimerne. Faktisk er det blevet sværere med årerne, fordi man med en naturlig interesse i spil og det skrevne ord konstant vil udvikle sig som skribent. Kreative udfordringer gør det hele sjovere for en selv, imens resultatet gør det mere interessant for dem, der sidder og læser ens ord. I sidste ende handler det ligeså meget om viden, som det handler om at kunne håndværket.

Er du der stadig? Hmm.

I bund og grund er det, jeg prøver at sige, at jobbet som spiljournalist – betalt eller frivilligt – er et job ligesom alle andre. Du skal være god til det, og det hjælper en del, hvis du brænder for det, men det nytter ikke noget at gå halvhjertet ind i det. Det er en fin balancegang, og hvis man ikke er klar til at sidde søvnløs for at nå en deadline, konstant gøre sit bedste (eller i hvert fald prøve på det), være fattig fordi man hellere vil udleve sin passion end at være kontorslave eller noget helt andet, der sikkert lyder ganske kedeligt og tidskrævende, så er chancerne ikke specielt gode for ens fremtidige karriere som spiljournalist. Er man derimod klar, så er det bare om at hoppe ud i det. Du får ikke noget ud af at sidde på din flade og trille tommelfingre.