DGA 2012: Når veje skilles

Dansk

“If you can’t say something nice… don’t say nothing at all.”

Ja, jeg ved det godt. Med den intro burde jeg holde munden lukket, nikke pænt og så bare glemme alt, hvad jeg har at sige om Danish Game Awards 2012. Men egentligt har jeg sikkert noget, der faktisk er lidt pænt at sige, eller… Nå.

De fleste ved formentlig godt, hvordan jeg har det med Danish Game Awards 2012, og følger man mig + en del andre fra #dkgame på Twitter, så har man allerede været vidne til en del bitter galde. Det er ganske retfærdigt, for DGA lægger ikke op til meget andet end at få hug – og dog. Det er ikke fordi, jeg vil forsvare seancen og kaste om mig med rosende superlativer, men lad os lige se det fra to sider (så vi endeligt kan slå fast, at græsset er grønnere på anden side).

DGA er et pengegrisk show, der roser AAA-spil til skyerne. Det er ganske fint, for en lang række af de nominerede spil har faktisk været blandt de mest interessante udgivelser i 2011. Skyrim, Batman: Arkham City og Rayman: Origins (der overraskende klarede sig igennem nåleøjet efter første omgangs stemmer) har alle sikret sig en endelig plads ved showet, og de fortjener virkelig ros. De var højdepunkter på sidste års overøste spilmarked, så hvorfor ikke smide lidt hæder efter dem?

Tager man DGA for, hvad det i virkeligheden er, er baggrunden for hele showet ganske ærværdig. Folkene vil jo bare gerne vise deres respekt til spiludviklere, der har været med til at gøre spilbranchen lidt mere interessant og en del mere underholdende. Det er bare en skam, at showet er kørt helt ud i hampen, fordi det gælder om at hylde pengemændene det ypperste af det ypperste på AAA-markedet. Det er en fin tanke, som jeg med glæde vil støtte op om.

Problemet er bare, at jeg ikke kan støtte op om et godt formål, når det gør mere skade end gavn. Den danske spilindustri er i buldrende fremgang med nytænkende hoveder, der bare venter på at få deres store chance. Her taler jeg ikke om IO Interactive, for selvom de har givet os en fortrinlig serie om Agent 47, så er de muligvis også den mest kønsløse spiller i vores branche. Det er sagt med den dybeste respekt, for det er sådan set deres danske konkurrenter, der simpelthen får dem til at blegne i en regn af kreativitet.

Hvorfor skal der ikke være plads til at give den danske spilindustri dens 15 minutters berømmelse (og dermed en ganske god mulighed for videre succes), når det nu er Danish Game Awards, vi taler om. Tjoh, svaret er vist ganske lige til: Folkene bag showet er ikke fra en uafhængig organisation, men derimod en god blanding af partiske organisationer og internationale distributører. Med andre ord folk, der har en interesse i omsætning fremfor uselvisk profilering. Det er ikke fordi, at alle de medvirkende skal hænges ud som skurke, men derimod en trist konklusion. Det er ganske fair at ville skabe positiv PR og genere en omsætning, men når showets organisatører samtidig har adskillige nominerede spil i folden, så lugter der lidt af røg i køkkenet.

Nu skal det hele ikke ende i konspirationsteorier, for det er sådan set ikke det vigtige. En ting er, at der skal penge til at stable et show på benene, og de penge bliver fundet hos distributører og andre, der på den ene eller anden måde får noget ud af DGA, men noget andet er, at selve showet er så langt ude på dybt vand, at selv Costa Concordia ville være misundelig.

Et godt eksempel er valget af vært og andre indslag. Sidste år var en fuldstændig horribel affære, hvor Sukkerchok sikkert gerne havde holdt sig væk fra scenen, men alligevel lægges der op til endnu en omgang underminerende “underholdning” i år. Hvorfor skal Jan Elhøj være vært? Og hvad laver Jonny Hefty og Jøden overhovedet i nærheden af DGA? Havde man forventet nogen som helst form for seriøsitet, så lad mig knuse dine drømme nu: Det sker ikke i år. Man behøver ikke overeksponerede, kendte ansigter for bundsolid underholdning. Man ville derimod nyde godt af at stable en prisuddeling på benene, hvor kvalitet var fokus fremfor ivrigt at famle i blinde efter bling-bling gæster.

Et andet aspekt er selve nomineringerne af spil i diverse kategorier. Det kan formentlig hurtigt relateres til distributører og penge, men noget helt andet er, at nomineringerne sådan set kun strækker sig over AAA-spil, hvis altså man lige ser bort fra den enkle kategori for årets bedste danske spil. Nu skal jeg ikke kaste med sten, men den fem mand store jury – Jan de Sousa (Daily Rush), Lee West (GameReactor), Thomas Bense (Zulu GameBusters), Morten Skovgaard (Gameplay) og Peter Roelsgaard (Ekstra Bladet) – burde have så meget erfaring og spilleglæde, at de på et eller andet tidspunkt tænkte sig godt og grundigt om, hvorvidt spillene virkelig repræsenterer hele den branche, de stammer fra.

Et hurtigt svar: Nej, det gør de ikke.

Se bare på kategorien for årets spil:

  • Battlefield 3
  • The Elder Scrolls V: Skyrim
  • L.A. Noire
  • Uncharted 3: Drake’s Deception
  • FIFA 12
  • Call of Duty: Modern Warfare 3
  • The Legend of Zelda: Skyward Sword
  • Forza Motorsport 4

Fra starten af var alle otte spil udnævnt som nominerede til årets spil, hvorefter en mindre afstemning fik skåret gruppen ned til de fire øverste på listen, der er skrevet med fed. Selvom listen emmer af kvalitet, så er de langtfra alle sammen bedste spil fra 2011, men derimod de mest profilerede, som samtidig ikke var helt forfærdelige at spille. Hvor er fx Portal 2? Eller Batman: Arkham City? Og hvad med Dark Souls eller The Witcher 2? For slet ikke at nævne tonsvis af indie-titler (hej Minecraft/Bastion/etc.), der topper en del andre spil rent kvalitetsmæssigt.

Det er selvfølgelig klart (og måske en smule elitært), at spil, der sigter mod et mindre markedssegment eller ikke har slæbt rundt på en massiv reklamekampagne, ikke bliver fundet værdige til en kategori som årets spil, men selvom det er et gyldigt argument set ud fra et mainstream-perspektiv, så viser de nominerede også bare, hvor snæver en optik DGA, organisatørerne og ikke mindst juryen kører med; populær kvantitet fremfor gennemført kvalitet.

Og skal vi så lige en gang for alle få slået den døde hest med årets nominerede til MUF-prisen? Jeg har alt respekt for nye initiativer i den danske spilbranche, for uden dem vil vi stå i stampe, men jeg gider ærlig talt ikke høre beskrivelsen om, at “MUF-prisen gives til en person eller organisation, der har gjort sig særligt bemærket i den danske spilverden,” når jeg derefter ser Troldspejlet, Zulu GameBusters og Roskilde eSport blive listet op. Jeg vil glædeligt tage sidstnævnte med på et wildcard, men helt ærligt, Multimedieforeningen. Kunne I ikke have gjort jer lidt umage? Troldspejlet er ganske vist en respekteret institution i den danske spilverden, men løbet er efterhånden kørt for Stegelmann & Co. Det er måske en barsk realitet, og sikkert også en af grundene til, at GameBusters dukkede op, men behøver jeg virkelig fortælle (igen igen), hvorfor GameBusters er noget nær en skamplet for den danske spilverden? Det er ikke kun mig, der synes det, da selv deres seere hurtigt hoppede fra i ræset, og det understreger vel også bare, hvorfor programmet ikke er en nominering værd.

Se, jeg skulle bare have holdt min mund lukket, men græsset er altså grønnere på alle andre sider end der, hvor DGA befinder sig lige nu.

2 thoughts on “DGA 2012: Når veje skilles

  1. Meget kan man sige, men god til at holde din kæft er du sgu ikke 🙂

    Tror meget af kritikken kan føres tilbage til, at DGA arrangeres af MUF (Multimedieforeningen) som er en organisation for distributørerne. Derfor er der et fokus på storsælgere og hype-machines, fremfor nyskabelse.

    Derudover er der den lidt dodgy atmosfære over arrangementet, fordi det dybest det også er kunder og klienter der møder hinanden, fordi distributørerne repræsenterer den klart største indtægtskilde for stort set alle danske spilsites (tror kun Politiken er undtaget). Derfor er mange medier interesserede i at større op om arrangementet, fordi de herved pleaser deres potentielle kunder. Under alle omstændigheder er det nok en god ide at møde op, og støde glassene sammen og sige hej til de folk der potentielt set kan sikre, at du får løn i år.

    Man kan selvfølgelig indvende at det er plat og useriøst, men hvis du på den anden side har sikret dig at du får en løn til dig og dine skribenter, kan du til gengæld bringe dit site op på et kvalitets-niveau der er svært at nå med ulønnede kræfter. Pest eller Kolera – I know.

    Kritikken af de indhyrede værter/optrædende er jeg dog 100% enig i. Man skal jo passe på med at kritisere dem, inden man har set dem, men Jan Elhøj som vært er et sært valg. Især fordi han selv har tilstået, at hen stort set ikke spiller spil selv. Og Jøden og Johnny Hefty??!! Hvorfor ikke noget fedt Chiptune-gadagung, som f.eks. La Belle Indifference, der spiller til NGJ-pre party i dag.

    Kunne være interessant, hvis det i stedet var Producentforeningen der mandede sig op, og tog fat i et fedt awardshow. For det første repræsenterer de udviklerne og ikke distributørerne, og for det andet burde de have noget erfaring med den slags, da de også repræsenterer film og TV-branchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *